Depression

Har du nogensinde følt, at alt var håbløst og så sort ud? Formentlig for en tid, men for flere og flere mennesker, hver femte dansker, bider symptomerne sig fast – og i mange tilfælde udvikler de sig til en egentlig depression. Ved episoder med let, moderat og svær depression ses nedsat humør, energi og aktivitetsniveau. Evnen til at glæde sig og føle interesse er ligeledes nedsat, koncentrationen er svækket, og der er udtalt øget træthed med uoverkommelighedsfølelse. Søvnen er sædvanligvis forstyrret og appetitten mindsket. Selvfølelse og selvtillid er næsten altid nedsat, og selv ved lettere depression er tanker om skyld og ringeagt ofte til stede.

Den grundlæggende antagelse om en selv, andre og verden vil typisk være negativt og tænkningen vil ofte være baseret på fejlagtige opfattelser og fordrejninger af virkeligheden (kognitive forvrængninger). I kognitiv terapi vil man kigge på og arbejde med de bagvedliggende uhensigtsmæssige livsstrategier eller leveregler der ligger bag de negative automatiske tanker og følelser. Disse ses også bag perfektionisme (se grundlæggende personlige rettigheder) og (se også nye leveregler).

Depressionen kan være ledsaget af såkaldte somatiske symptomer som interesse- og glædesløshed, tidlig opvågnen flere timer før vanligt, døgnvariation hvor tilstanden er værst om morgenen, udtalt psykomotorisk hæmning, appetitløshed, vægttab og nedsat sexlyst.

Afhængig af antal og sværhedsgrad af symptomer klassificeres den depressive episode som let, moderat eller svær:

I let grad er personen påvirket af tilstanden, men vil oftest være i stand til at fortsætte med sædvanlige aktiviteter.

I moderat grad kan personen vanskeligt fortsætte sædvanlige aktiviteter.

I svær grad er symptomerne til stede i udtalt og pinefuld grad med lavt selvværd og skyldfølelse. Selvmordstanker og handlinger optræder hyppigt.

Det er videnskabeligt bevist, at jo tidligere en person får behandlet sin depression, jo bedre er helbredelsesmulighederne. Det er ligeledes dokumenteret, at kognitiv adfærdsterapi er mindst lige så effektiv som medicinsk behandling, men hvis man har en svær depression, kan det i nogle tilfælde være en god idé at kombinere kognitiv terapi og medicin. Flere og flere undersøgelser viser også god effekt med mindfulness meditation ikke mindst med henblik på at forebygge nye depressioner (se tidligere deltageres refleksioner over kurset).

Sidste del af et typisk kognitivt forløb rettes mod at ruste til fremtiden og have øje for risikofaktorer, sådan at risikoen for at udvikle en ny depression mindskes.

A.   Generelle kriterier opfyldte (varighed mindst 2 uger, ingen organisk betinget årsag).

B.   Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer (ved let depression):

1.  Nedtrykthed
2.  Nedsat lyst og eller interesse
3.  Nedsat energi eller øget trætbarhed

C.   Mindst 2 af følgende depressive ledsagesymptomer (ved let depression):

1.  Nedsat selvtillid eller selvfølelse
2.  Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
3.  Tanker om død eller selvmord
4.  Tænke- eller koncentrationsbesvær
5.  Agitation (rastløshed) eller hæmning
6.  Søvnforstyrrelser
7.  Appetit- eller vægtændring

Ved moderat depression kræves mindst 4 afsymptomerne nævnt under punkt C.

Ved svær depression kræves tilstedeværelsen af alle tre symptomer nævnt under punkt B samt mindst 5 symptomer under punkt C.

Vinterdepression (Seasonal Affective Disorder) er en sæsonbestemt lidelse, der, som navnet antyder, primært viser sig i vintermånederne, hvor mængden af lys og varme er på sit laveste. Fænomenet kendes eksempelvis ikke omkring Middelhavet, men mest på den nordlige halvkugle, fx lider 10% af befolkningen i Alaska og 5% i Danmark af den. Imidlertid menes der også at være genetiske årsager til lidelse, idet kun 1% af befolkningen på Island lider af den. Der er en klar overvægt af kvinder under 45 år – hele 75%. Har man tilbøjelighed til at få en vinterdepression, vil man begynde at blive trist i vintermånederne. Symptomerne er: tristhed, nedtrykthed, dårligt humør, træthed, mindre energi sammenlignet med sommermånederne, øget søvnbehov, appetitten vokser især øges trangen til søde sager.

Hvis du ikke får behandling, vil du i flere måneder fungere psykisk og socialt under dit optimale niveau. Det er vigtigt, at du opsøger din læge, hvis du har haft flere af de nævnte symptomer igennem et par uger. Lægen vil kunne udelukke andre årsager og evt. stille en diagnose.

Lysbehandling er en effektiv behandling for vinterdepression. Behandlingen foregår hjemme hos dig selv, hvor du dagligt og helst inden kl. 10 sidder ½ til 1 time af gangen ca. en halv meter fra lyskilden. De fleste lamper har en styrke på 10.000 lux, hvilket er effektivt for behandling af vinterdepression. Du kan læse, skrive, ringe, strikke eller foretage anden aktivitet, men du skal helst kigge kort ind i lampen ca. en gang i minuttet. Du må ikke bruge solbriller. For ikke at skubbe døgnrytmen fremad, skal du som hovedregel helst være færdig med behandlingen kl. 18.00. Du skal kigge ind i lampen i 7-14 dage, og får du det dårligt i løbet af vinteren, kan du atter anvende lampen på samme måde som skitseret overfor. Der er ingen risiko forbundet med at anvende kunstigt lys til behandling af vinterdepression.

Depression hader sollys, så generelt er det en rigtig god idé at komme udenfor – ½ til 1 time, mens det er lyst. Det er også en god idé at kombinere det med en gåtur eller anden form for motion. Når man dyrker motion eller har sex udskilles stoffer, som kan betegnes som kroppens eget lykkestof. Derudover giver det velvære at få kroppen varmet op og afspændt evt. ved massage. Søg også at minimere stress og isolation, og forsøg at spise så sundt som muligt.

De biologiske ændringer i hjernen, der medfører den depressive tilstand, er endnu ikke kendte.

Mod et depositum som du får tilbage når du afleverer lampen, må du låne en professionel og godkendt lampe af mig.

TOP