Andre angsttilstande

Panikangst

Panikangst er betegnelsen for tilbagevendende anfald med svær panikagtig angst med kropslige symptomer såsom stærk hjertebanken, åndenød, skælven, smerter i brystet, kvælningsfornemmelse og svimmelhed. Ofte ledsaget af frygt for at dø eller miste kontrollen og blive sindssyg. Optræder uden kendt foranledning og kommer som et chok for den ramte. Fører til vedvarende bekymringer om, hvad anfaldet skyldes, fx en uopdaget hjerte- eller hjernesygdom.

Panikanfald ses også ved andre angstlidelser, men i så fald kun i de situationer, den pågældende frygter. Hvis man lider af angst for lukkede rum, vil man således kunne reagere med panik, hvis man befinder sig i en elevator; hvis man har socialfobi, risikerer man at få et panikanfald, når man skal præstere noget foran et publikum. Panikanfald fører ofte til agorafobi.

Efter en række uventede panikanfald plages personen hyppigt af konstante forventninger om nye panikanfald og har, som før nævnt, mange bekymringer om, hvad anfaldet betyder, fx at man mister kontrollen, får en blodprop, hjerneblødning eller at anfaldet skyldes en begyndende sindssygdom. Selv om stress i al almindelighed vil kunne disponere for hjertelidelser, så ser panikanfald ikke ud til at have skadelig indvirkning på hjertet eller fører til sindssygdom. Ofte henvender den pågældende sig til sin læge eller på skadestuen i den tro, at der er tale om en fysisk sygdom, fx hjertelidelse. Katastrofetankerne der er forbundet med et panikanfald er ofte helt ubegrundede.

Panikangst starter mest almindeligt efter puberteten. Panikanfald optræder ofte sammen med andre angsttilstande og i 50-60% af tilfældene sammen med depression.


Diagnostiske kriterier for panikangst

A.   Mindst 4 panik-anfald inden for 4 ugers periode med mindst 4 af følgende symptomer (heraf mindst 1 af nr. 1-4):

  1.   Hjertebanken.
  2.   Sveden.
  3.   Rysten.
  4.   Mundtørhed.
  5.   Åndedrætsbesvær.
  6.   Kvælningsfornemmelse.
  7.   Smerte eller trykken i brystet.
  8.   Kvalme eller maveuro.
  9.   Svimmelhed.
  10. Uvirkelighedsfølelse.
  11. Frygt for at miste selvkontrollen.
  12. Dødsangst.
  13. Kuldegysninger eller hedeture.
  14. Dødhedsfølelse eller sovende/prikkende fornemmelser.

B.   Ikke forbundet med specifikke situationer eller genstande, reel fare eller fysisk belastning.

C.   Ikke forårsaget af fysisk eller af anden psykisk lidelse.

OCD

OCD (Obsessive-Compulsive Disorder) er tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

Tvangstanker er tanker og forestillingsbilleder, som igen og igen dukker op i personens bevidsthed. De er ofte helt urealistiske og vanskelige at forstå for andre (fx tvangstanker om ved skødesløshed at komme til at komme gift i maden). Tankerne erkendes som personens egne tanker, selvom de er ufrivillige og ofte i modstrid med personens følelser. De er praktisk talt altid pinagtige og generende, men den pågældende er ude af stand til at kontrollere dem. De mest almindelige tvangstanker omhandler frygt for at blive smittet (fx gennem berøring og kontakt),gentagen tvivl (fx om komfuret er slukket og døren er låst).

Tvangshandlinger er gentagne rituelle handlinger (fx at vaske hænder, tjekke ting om og om igen eller holde pertenlig orden), eller indre tanker og forestillinger (fx bede, tælle eller gentage ord for sig selv). Formålet med tvangstankerne er i al almindelighed at neutralisere, undertrykke eller distrahere fra tvangstankerne, fx kan personer med tvangstanker om at blive smittet forsøge at neutralisere tanken ved at vaske hænder igen og igen. Hvis personen forhindres i at udføre sine ritualer, opstår der markant angst og ubehag.

De fleste tilfælde af lidelsen opstår i barndommen eller ungdommen. Ses ofte sammen med andre angstlidelser og med depression.

Det er meget almindeligt at have tvangstanker: undersøgelser viser at 80-90% af en befolkning rapporterer at have tanker der indimellem forekommer dem fremmede, men som de ikke reagerer synderligt negativt på – i modsætning hertil oplever mennesker med OCD, en stærk angst og skyld i forbindelse med tvangstanker.


Diagnostiske kriterier for OCD.

A.    Gennem mindst 2 uger:

1. Obsessioner (tvangstanker, -idéer, -forestillinger)

eller

2.   kompulsioner (tvangshandlinger).

 

B.  1.    Erkendes som egne tanker eller tilskyndelser (ikke påførte udefra).

2.   Tilbagevendende.

Ubehagelige.

Erkendes som overdrevne eller urimelige.

3.    Søges afvist eller modstået.

4.   Oplevelse af at tvangstanker eller udførelse af tvangshandlinger ikke i sig selv er lystbetonet (som ved perversioner).

C.        Medfører lidelse eller problemer med dagliglivs funktioner.

D.       Ikke følge af anden psykisk lidelse.

Belastningsreaktioner:

For akut belastningsreaktion og tilpasningsreaktion er årsagen kendt og erkendt. I modsætning til øvrige angsttilstande hvor årsag og oprindelse er mere hypotetiske, så er der her tale om en identificerbar kritisk hændelse.

Akut belastningsreaktion er betegnelsen for en forbigående tilstand som udvikler sig hos en person uden anden psykisk lidelse eller forstyrrelse som reaktion på exceptionel fysisk eller psykisk belastning. Symptomerne optræder sædvanligvis få minutter efter indvirkningen af den belastende begivenhed eller traumet, og fortager sig igen i løbet af 2-3 dage, ofte i løbet af timer. Hvis symptomerne vedvarer, bør ændring af diagnosen (og behandlingen) overvejes.

Tilpasningsreaktion henviser til, at et individ ikke fuldt ud kan tilpasse sig de påvirkninger eller ændringer, det udsættes for. En tilstand med subjektiv ubehag og følelsesmæssig forstyrrelse førende til nedsat social funktionsevne. Kræver en identificerbar kritisk hændelse, fx studiestart afskedigelse, den unge flytter hjemmefra, emigration ol.Sårbarhed og disposition spiller en væsentlig rolle for risikoen for tilpasningsevnens opståen. Symptomerne varierer og omfatter nedtrykthed, angst, bekymring (eller en blanding af disse) følelse af magtesløshed, uoverskuelighed eller vanskelig ved at fortsætte i den forhåndenværende situation samt nedsat evne til at gennemføre dagligdags gøremål.


Diagnostiske kriterier for tilpasningsreaktion.

A.  Udsættelse for exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning (af katastrofekarakter).

B.  Umiddelbart (inden for 1 time) efterfulgt af symptomer:

1.  symptomer som ved generaliseret angsttilstand

2. a.  tilbagetrukkethed

b.  bevidsthedsindsnævring

c.  desorientering

d.  vrede eller verbal aggressitivitet

e.  fortvivlelse eller håbløshed

f.  overdreven eller formålsløs hyperaktivitet

g.  ubehersket og overdreven sorgreaktion ift. kulturelle baggrund

Let: kun 1.

Moderat: 1. + 2 fra 2.

Svær: 1. + 4 fra 2.

C.  Symptomerne aftager hurtigt:

1.  <8 timer ved forbigående belastning

2.<48 timer ved bestående belastning

D.  Anden psykisk lidelse udelukkes


A.  Kendt traume eller belastning (ikke af usædvanlig eller katastrofekarakter) inden for den sidste måned.

B.  Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer men uden at opfylde kiterierne for andre psykiske lidelser eller tilstande.

C. Varighed < 6 måneder

Generaliseret angst (GAD)

Generaliseret angst består i vedvarende ængstelighed, bekymringer eller nervøsitet, der ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Det kan være bekymringer om ens arbejde, om man selv eller ens nærmeste bliver syge eller klarer sig dårligt i tilværelsen, om mindre gøremål i dagligdagen (fx om man husker at betale regningerne til tiden, om håndværkerne gør deres arbejde ordentlig), eller om større samfundsmæssige problemer eller terrortrusler overalt i verden. For at kunne stille en GAD-diagnose, må bekymringerne ikke være begrænset til de særlige angstområder, der kendes fra de øvrige angstlidelser (fx bekymringer om at få et panikanfald).

Bekymringernes indhold er for så vidt forståeligt for andre mennesker, men bekymringerne er urimelige eller voldsomt overdrevne ift. det reelle billede. Personen er beskæftiget med bekymringer dagligt i en længere periode, han eller hun er ude af stand til at styre dem eller kontrollere dem. Ofte vil der med bekymringerne optræde symptomer på vedvarende forventningsangst som muskelspændinger, rastløshed, koncentrationsbesvær og vanskeligheder med at falde i søvn.

Generaliseret angst kan opstå som følge af en depression eller en anden angstlidelse, fx panikangst. Ofte går angsten tilbage til barndommen, men der er også eksempler på, at den er startet på et senere tidspunkt. En person der har været igennem en langvarig, alvorlig psykisk eller fysisk sygdom bliver ofte ængstelig og modløs med lav selvfølelse og negative spekulationer om fremtiden.

Man kan opfatte generaliseret angst som en ekstrem udgave af en almindelig ængstelighed eller nervøst temperament. Generaliseret angst findes hyppigt sammen med andre angstlidelser og som før nævnt depression.


Diagnostiske kriterier for generaliseret angst

A.  Periode på mindst 6 mdr. med anspændthed, bekymringstendens og almen ængstelighed over dagligdags begivenheder og problemer.

B.  Mindst 4 angstsymptomer, som ved panikangst eller angstsymptomer ved vedvarende forventningsangst:

  1. Muskelspænding eller smerte
  2. Rastløshed, vanskelighed ved at slappe af
  3. Psykisk anspændthedsfølelse
  4. Følelse af synkebesvær
  5. Tendens til sammenfaren
  6. Koncentrationsbesvær
  7. Irritabilitet
  8. Indsovningsbesvær

C.  Organiske årsager, psykotiske lidelser, depressiv episode og andre angsttilstande udelukkes.

TOP