Terapi i skoven

Jeg har valgt at etablere min psykolog praksis i et hus i skoven. Min hensigt med at lave terapi i skoven er flere, men hovedformålet er viden om at mennesker, der befinder sig i naturen, styrker evnen til at opnå sundhed, indre ro og balance.

Terapi og natur

Samspillet mellem terapi og natur tænkes at spille sammen i fin harmoni, ikke mindst fordi opnåelse af sindsro og ligevægt ofte er et mål for den enkelte klient. Det er samtidigt et vigtigt fundament for udvikling og opretholdelse at tanker, følelser og handlinger der er mere hensigtsmæssige for personen.

Forskningsresultater fra Københavns Universitet (KU) viser, at ophold i naturen kan være med til at styrke den enkeltes almene sundhedstilstand samt øge muligheden for fordybelse og ro. Undersøgelser fra Det Biovidenskabelige Fakultet (KU) peger på, at naturen gavner både vores fysiske og mentale sundhed, og konkret kan man måle et bedre blodtryk, en bedre motorik samt øget modstandsdygtighed mod sygdomme. Resultater viser også, at børn og voksne, der er aktive i naturen, får bedre humør og bliver mindre stressede.

TOP