Mindfulness

Mindfulness

Mindfulness handler om at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik. De fleste af os er ikke bevidste om, at vi en stor del af vores tid er styret af en strøm af automatiske tanker – tanker som vi kommer til at identificere os med, og tanker vi vurderer, og dømmer os selv med. Mindfulness er en enkel, og effektiv måde at blive opmærksom på de mest vanskelige tanker og følelser, og metoden lærer os, hvordan man undgår de tænkemåder, der fører til nedtrykthed, grublerier og selvbebrejdelser.

Det er ikke kun overfor depression denne metode har vist sig effektiv. Oprindeligt er den udviklet på baggrund af opmærksomhedsmeditation og bruges i dag i behandling af en række lidelser som stress, angst, smerte, kroniske sygdomme, udbrændthed, tristhed.

Formålet med et mindfulness-kursus er at lære at integrere en række færdigheder, der gør det muligt at håndtere negative tanker og følelser så hensigtsmæssigt som muligt herunder opnå indre ro og balance, skabe et klarere overblik og til at blive bedre til at prioritere og styrke nærværet i det enkelte øjeblik.

På et 8-ugers mindfulness-kursus arbejdes der med kropsbevidsthed og emotionsregulering, dvs. træning i øget bevidst nærvær over for tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Mere specifikt trænes evnen til at opdage uhensigtsmæssige tankemønstre når de opstår samt evnen til at flytte opmærksomheden væk fra disse tankeprocesser, til det der foregår i det enkelte øjeblik.

Forskning viser, at behandling med mindfulness meditation ikke alene medfører ændringer i følelser, tanker og adfærd, men også i den hjerneaktivitet der ligger til grund for indlæring, hukommelse og selvbillede.

Se hvad tidligere deltagere har sagt om kurset

Her kan du lytte til 17 guidede mindfulnessøvelser indtalt af psykolog Mariann Keis

 

Følg mig på facebookfb