Krise

Når et menneske rammes af et traume eller udsættes for stress, fx i for bindelse med alvorlig sygdom, skilsmisse eller at man mister sit arbejde, ses ofte efterfølgende en psykisk belastningsreaktion. Lidelsen kaldes også en krisereaktion. Symptomer der opstår som følge af traumer og stress, kan variere meget, men hyppigt er der tale om angstsymptomer som hjertebanken, rysten, ændret appetit samt at personen græder meget.

Når man uden varsel rammes af et traume kan personen føle at alt er kaotisk, at det hele er uoverskueligt, og at det ikke kan passe. Den kriseramte kan være grædende, rystende, jamrende og urolig, eller personen kan virke forstenet og give udtryk for uvirkelighedsfølelse.

Erfaring viser, at traumebehandling er mest effektiv, hvis der sammen med personen og de pårørende findes en ny normaltilstand. Den nye normaltilstand bør indeholde viden om hændelsesforløbet eventuelt symptomer samt andre vigtige forhold. Den kriseramte og de pårørende skal derudover have en række redskaber med sig, som samlet set kan reducere negative tanker, følelser, søvnproblemer mv.

Når det handler om en voldsom psykisk påvirkning er der tale om en subjektiv oplevelse. Dermed får personlighed, sårbarhed og livserfaring stor betydning for, hvordan den enkelte reagerer i situationen. Det betyder at belastningsreaktionens intensitet og varighed er forskellig fra individ til individ. Man ser også, at den samme hændelse kan skifte mening for den enkelte – den kan indtræffe spontant eller være resultat af behandling, der sigter mod ny normaltilstand. For nogle mennesker går de psykiske følgevirkninger med tiden over af sig selv. Det er vigtigt at gøre sig klar, at reaktionen aftager ujævnt over tid.

For andre går følgevirkningerne ikke over af sig selv. Nogle af følgevirkningerne er vedvarende stress, angst og depression.

 

Tilbage til smerter og kronisk sygdom