Fobiske tilstande

Fobiske tilstande

Ordet fobi er græsk og betyder angst – væk fra. Man taler om en fobi, når en person udvikler angst i bestemte situationer, som i sig selv ikke indebærer nogen reel fare. Udgør de mest almindelige angstformer. Listen af fobier er lang, jeg har her valgt at medtage de mest almindelige fobier:

 Agorafobi:

Agorafobi er frygt for menneskemængder, offentlige steder, benyttelse af offentlige transport-midler eller at forlade hjemmet alene. Agorafobi skyldes normal angst for panikanfald i situationer, hvor det vil være vanskeligt at komme væk fra i en fart, at få hjælp, eller hvor anfaldet ville være særligt pinligt. Begynder typisk i 18-25 års alderen. Ofte udvikler agorafobi sig efter panikanfald, fordi personen vil være tilbøjelig til at knytte anfaldet til stedet, fx gaden eller butikken, hvor den udvikler sig. Efterfølgende vil vedkommende forsøge at undgå disse steder – en agorafobi har udviklet sig.

Det kan indebærer en alvorlig indskrænkning i et almindeligt dagligt liv med børn, indkøb og fritid. I svære tilfælde kan det føre til, at personen isolerer sig inden døre i eget hjem.

Der er ofte samtidig problemer med depression, træthed og OCD.

Diagnostiske kriterier for agorafobi.

 

Enkelfobi:

Enkelfobi er begrænset til helt specielle situationer, fx dyr, højder, torden, mørke, flyvning, tandlægebesøg, synet af blod, at blive stukket med en nål osv. Frygten fører til fobisk undgåelsesadfærd, således at man ikke udsætter sig for den frygtede genstand eller begivenhed. Hvis man alligevel konfronteres med den, vil der kunne opstå stærk angst, evt. med et egentlig panikanfald til følge.

En enkelfobi kan derfor begrænse ens udfoldelsesmuligheder, men heldigvis kan de fleste gennem en relativ kortvaring kognitiv adfærdsterapi overvinde problemet. Enkelfobierne hører til de hyppigste angstformer – sammen med socialfobi. Men de må siges at høre til de mildeste. De begynder ofte i barnealderen, fx edderkopfobi.

Diagnostiske kriterier for enkelfobi.

 

 

 

Socialfobi:

Socialfobi er angst i samvær med andre eller angst for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt. Nogle bruger betegnelsen socialangst, fordi angsten i mange tilfælde ikke er knyttet til bestemte situationer, men gælder samvær med andre i al almindelighed. Frygten gælder typisk at komme til at opføre sig pinligt, at blive afsløret eller ydmyget, kritiseret eller at vække andres vrede.

Man taler om to forskellige former for socialangst, en let form og en svær form. Den lette og mest almindelige er det at være bange for en enkelt speciel situation, fx at holde en tale ved en festlig lejlighed. Fænomenet er beslægtet med præstationsangst som eksamensangst. Det er velkendt, at socialfobiske personer ofte stiller store krav til sig selv og til deres præstationer.

Der er en flydende grænse mellem almindelig generthed og socialangst. Det er vigtigt, at man ikke betragter den generthed, som de fleste mennesker oplever hos sig selv eller de nærmeste, specielt i de yngre år, som noget sygeligt. Det er helt normalt, at man er lidt usikker og ryster på hænderne, når man skal op til tavlen i skoletimen eller læse højt. Der skal således en hel del til, før man taler om diagnosen socialangst (se diagnostiske kriterier sidst i teksten).

Sikkerheds- og undgåelsesadfærd er typiske strategier der er rettet mod at forhindre, at man tiltrækker sig opmærksomhed. For nogle udvikles undgåelsesadfærden til isolation.

Socialangst ses allerede i barnealderen, men det er almindeligt, at socialfobiske problemer starter i teenageårene, en periode i livet hvor man er særlig opmærksom på andres reaktioner og vurderinger. Hos mange ses angsten som en gradvis forværring af generthed og hæmmet adfærd. Hos andre bliver angsten pludselig udløst ved en forværring i tilværelsen, fx skoleskift med flere fremlæggelser, men det kan også være en ydmygende hændelse der får socialangst til at bryde ud.

Svær socialangst skaber ofte store vanskeligheder og hindrer almindelig social udfoldelse, fx kan et stort barn med socialfobi have svært ved at koncentrere sig om undervisningen i skolen, og svært ved at udvikle de intellektuelle og sociale kompetencer, som er vigtige for ethvert menneske. Socialangst kan også indebære, at personen ikke får den uddannelse eller det job, som han eller hun ellers har evner til.

Ubehandlet socialfobi er som regel en kronisk lidelse, der kan føre til depression. Det er samtidig den form for angst, der hyppigst fører til selvmedicinering med alkohol. Alkohol dulmer og fjerner hæmningerne.

Diagnostiske kriterier for socialfobi