Sorg

Stærk nedstemthed og fortvivlelse kan være reaktion på at nogen, der har stået èn nær, er død. Der findes forskellige typer af sorg:

Den grænseløse sorg:  En sorg som er intens og lammende og som står længe på, omkring et år. Beroligende midler anvendes ofte i vid udstrækning. Magiske forestillinger påvirker virkelighedsopfattelsen. Man ser den døde for sig i forskellige situationer, hvor et eller andet minder om ham eller hende.

Den indifferente holdning:  Personer i denne gruppe giver indtryk af ligegyldighed over for det skete. De har den indstilling, at “livet må gå videre”. De praktiske problemer i forbindelse med dødsfaldet opleves som tyngende.

Den spontane sorg:  Kendetegnes ved høj sorgintensitet i perioden umiddelbart efter dødsfaldet og går derefter over i en roligere fase.

Den forsinkede sorg:  Krisereaktionen er først behersket, men efter en tid sker der er forandring mod en stærk følelsesoplevelse.

Følgende elementer er blevet udskilt i forbindelse med dyb sorg:

  • Somatiske symptomer: sukkende vejrtrækning, tørhed i svælget, træthed, forstoppelse.
  • Ivrigbeskæftigelse med forestillinger om den afdøde: idealisering som modvirker skyldfølelser.
  • Skyldfølelser: selvanklage, især vedrørende det, man har gjort eller ikke gjort umiddelbart forud for dødsfaldet.
  • Fjendtlige reaktioner: vrede mod skæbnen, fortvivlet vrede over verdens uretfærdighed.
  • Tab af tidligere reaktionsmønster og søgen efter ny identitet.

Forudsætningerne for et konstruktivt sorgarbejde er, at man både intellektuelt og følelsesmæssigt accepterer dødsbudskabets betydning, og at man tillader sig selv at udtrykke sorgen – og over for andre får lov til at give udtryk for den.

At gå i et terapiforløb kan være en god idé, hvis man føler, at man ikke rigtig har nogen at snakke med, eller at man kan fornemme at sorgreaktionen ikke mildnes med tiden. Forskning viser, at det kan medføre øget lidelse, hvis sorgreaktionen hæmmes og dermed forsinkes.